Andre

Dopamin


Syntese, funktion og effekt

Neurotransmitteren dopamin (DA) hører til gruppen af ​​katekolaminer såvel som adrenalin og noradrenalin.
Syntese af dopamin (C8B11NO2) finder sted i den menneskelige organisme i de dopaminergiske nerveceller, hvoraf den dominerende del er i substantia nigra, et område i mellemhovedbraden. To enzymatiske reaktioner vender aminosyren tyrosin (C9B11NO3) neurotransmitteren dopamin. Tyrosinhydroxylase hydroxilerer tyrosin oprindeligt til levodopa (C9B11NO4). I det følgende trin DATA-decarboxylase-decarboxylater levodopa til dopamin. For øvrig adskiller begge processer sig ikke fra syntesen af ​​de to andre catecholamines norepinephrin og epinephrine.
For mennesker er dopamin vigtigt på mange måder. På den ene side styres den generelle motoriske funktion (alle bevægelser) af dopamin. Neurotransmitteren er ansvarlig for transmission af nervecelle-excitation til muskelcellen.
På den anden side sørger dopamin i belønningssystemet for nucleus accumbens for glade og euforiske følelser. Der er også en direkte forbindelse mellem afhængighed og det dopaminergiske belønningssystem: en række lægemidler fungerer i det menneskelige belønningssystem, enten ved at tilvejebringe mere dopamin (f.eks. Amfetaminer) eller ved at forhindre, at dopamin gentager sig nedbrydes (f.eks. i kokain). De således forårsagede støjforhold har et stort vanedannende potentiale.
Inden for forskning er dopaminmangel eller overløbssituationer undersøgt i lang tid. For eksempel forårsager mangel på dopamin i hjernen symptomer på Parkinsons sygdom, som er forbundet med adskillige neurologiske dysfunktioner såsom muskelstivhed, rysten eller langsomme bevægelser. I modsætning hertil fører en overskydende tilførsel af neurotransmitteren til hallucinerende tilstande. Derfor er dopamin tæt mistænkt for at have forårsaget skizofreni (dopaminhypotese).