I detaljer

Endocytose


Definition, funktion og procedure:

endocytose (alternativ stavemåde: endocytose, fra græsk 'endon' = intern) henviser til absorption af faste stoffer eller væsker i en celle. Eksocytose er til en vis grad det modsatte af endocytose, hvor cellen afviser partikler udefra.
Eukaryote celler har en semipermeabel cellemembran, der kun kan ledes af et par løsne partikler. For andre meget større stoffer såsom makromolekyler kan komme ind i cellen, disse molekyler skal trænge ind i membranen. Processen med endocytose tillader cellen netop denne optagelse af partikler fra det ekstracellulære rum. Her er to former for endocytose:
Phococytosis (græsk phagein = spise)
Pinocytosis (græsk pino = drikke)
I tilfælde af fagocytose forekommer endocytosen som følger: Partiklen rammer membranen, hvorpå membranen invaginerer, indtil den fuldstændigt har lukket partiklen. Dette skaber en vesikel, der kaldes endosomet. Endosomet er en separat celleorganel og omgiver fuldstændigt de registrerede partikler. Afhængigt af den type stof, der absorberes, er indsnævringen af ​​ens egen vesikel meget vigtig, da nogle partikler kan forstyrre den regelmæssige metabolisme i celleindretningen.
Receptor-rettet endocytose spiller en central rolle i optagelsen af ​​kolesterol, hormoner (fx insulin, calcitonin), toksiner, vira (fx HIV), transportproteiner (f.eks. Transferrin) og antistoffer. Indtast også intracellulære parasitiske bakterier og protozoer, såsom malariapatogen eller patogenerne af toksoplasmose (infektionssygdom) i værtscellen.